I dag er hjernepauser, hvad søvn var for ti år siden. Som leder har du brug for din hjernes båndbredde for at kunne tænke klart, præstere godt og udøve fornuftig ledelse. Her kan du blive klogere på, hvad hjernepauser er og fire begreber, som er gode at kende for at holde ægte hjernepauser: pauseparadokset, pauseskam, puttepauser og pseudopauser.
Af Pia Hauge / Foto: Panthermedia
Jeg kan sove, når jeg bliver gammel, sagde man engang. Og topledere pralede med, at de kun sov fem timer om natten. Viljestyrke og motivation kunne tilsyneladende kompensere for søvn. De machotider er forbi. I dag er god nattesøvn sund fornuft og nærmest øverst på skamlen, når det gælder fysisk og mental sundhed. Hjernepauser er søvnens fleksible fætter, der på samme måde er fundament for både sundhed og funktionsevne. Og de er derfor helt afgørende i en ledelsesmæssig kontekst, da pauser i løbet af arbejdsdagen kan bidrage til at forebygge
- Stress og udbrændthed
- Opsigelser
- Langtidssygemeldinger
- Forråelse
- Fejl
Hjernepauser bidrager også til at
- Fremme læring, koncentration og kreativitet
- Skabe en attraktiv arbejdsplads
I har brug for båndbredden
Både du og dine medarbejdere får brug for masser af båndbredde og energi de kommende år med bl.a. de mange velfærdsreformer, kunstig intelligens og mange andre nye tiltag. Gode hjernepauser kunne måske være et sted at kickstarte det mentale overskud til at lære nyt og holde humøret højt undervejs?
En god hjernepause handler ikke så meget om, hvor mange minutter, du holder pause, men om du holder pause af god kvalitet, hvor du reelt restituerer, fx fordi du helt glemmer arbejdet med god samvittighed og engagerer dig i noget, der giver dig energi. Bevægelse, grin og praktiske gøremål er gode eksempler på hjernepauser.
Ledere har et særligt stort behov for hjernepauser
Mentalt mørbanket ved fyraften? Det er faktisk ikke så underligt. Som leder har du nemlig især brug for hjernens mest ’batterikrævende’ funktioner: at tage beslutninger, planlægge og tænke strategisk er voldsomt hjernekrævende. Komplekse opgaver er ganske enkelt mere trættende end lette opgaver. Og højt tempo er mere trættende end lavt tempo.
Heldigvis kan man ganske enkelt lade hjernens batteri op igen ved af og til at give hjernen en pause. En hjernepause af god kvalitet genoplader stort set alle kognitive funktioner: bedre koncentrationsevne, bedre planlægningsevne, bedre dømmekraft og bedre beslutninger, bedre formuleringsevne og matematisk sans og mere kreativitet bare for at fremhæve noget.
Alligevel springer mange ledere pauserne over. Måske fordi møderne ligger kind ved kind hele dagen, og mailen tjekkes på toilettet, i kaffekøen, på rulletrappen – og måske endda i bilen på hjemturen, når du holder for rødt lys.
Heldigvis kan man ganske enkelt lade hjernens batteri op igen ved af og til at give hjernen en pause. En hjernepause af god kvalitet genoplader stort set alle kognitive funktioner.
Kend disse fire vigtige pausebegreber
Hvis du vil arbejde bevidst med at holde gode hjernepauser, er her fire begreber, som er vigtige at kende:
1. Pauseparadokset
Den første store pausetyv er stor arbejdsmængde. Når vi har mange opgaver på vores tallerken, dropper vi pausen. Men det ser ud til, at følelsen af tidspres er den allerstørste pausetyv. Det handler altså ikke kun om, hvor mange opgaver der skal løses, men også om, hvor hurtigt de skal løses.
Samlet viser det sig, at en stor arbejdsmængde øger lysten til at tage en pause, fordi vi bliver udmattede, kommer i dårligt humør og bekymrer os om opgaveløsningens kvalitet. Men paradoksalt nok mindsker en stor arbejdsmængde antallet af pauser, vi reelt tager. Det skyldes en dybt indlejret default-adfærd hos de fleste af os, som gør, at vi vælger at ‘knokle igennem’, når vi har travlt – frem for at hæve blikket og restituere.
Så læring nummer et for dig som leder: Jo større behov for pause, desto større er sandsynligheden for, at vi mennesker springer pausen over. Jeg kalder det pauseparadokset.
2. Pauseskam
Pausetyv nummer to er et dårligt pauseklima på arbejdspladsen. Hvis vi føler, der bliver set skævt til os, hvis vi holder pause, eller vi ikke har praktisk mulighed for at holde pause, springer vi den over.
Pauseskam er et reelt fænomen.
Dovenskab er som bekendt en af de syv dødssynder – blot for at understrege, hvilken historik vi er oppe imod her.
En særlig frygt for at blive udskammet som doven har jeg mødt blandt offentligt ansatte. En leder i en kommune sagde direkte, at hun ikke kunne lade en medarbejder på vej retur fra en sygemelding gå en tur rundt om rådhuset af frygt for, at borgere i kommunen skulle tro, at de ikke havde travlt på rådhuset. ”Folk bliver sure, hvis de oplever kø på paskontoret, samtidig med at de har set en fra kommunen gå en tur”, forklarede hun.
Jeg tror, det er tid til, at offentligt ansatte ryster pauseskammen af sig, især fordi forskning viser, at vi leverer højere kvalitet og kommer i mål med flere pauser, når vi holder jævnlige, gode hjernepauser.
3. Puttepauser
Hvis pauser ikke er italesat som en accepteret og integreret del af arbejdet, så finder vi en diskret måde at tage pauserne på alligevel. Jeg kalder fænomenet for puttepauser – man gemmer pauserne, putter lidt med dem og begynder at kamuflere de skamfulde pauser som arbejde.
Puttepauserne opstår, hvis man tror, man bliver opfattet som mindre dygtig eller effektiv, når man holder en synlig pause. Eller ligefrem frygter fyring. Når man begynder at snyde sig til pauser og kamuflere dem som arbejde, bliver onlinepausen et attraktivt valg, fordi den til forveksling ligner arbejde – i modsætning til en gåtur eller et slag bordtennis.
Som leder skal man være meget opmærksomhed på puttepauserne og ikke straffe dem, der holder synlige pauser – netop fordi de ægte hjernepauser øger produktivitet og trivsel. Måske skal der slås et slag for mere aktive, inspirerende og meningsfulde pauser i fuldt ornat?
4. Pseudopauser
Utallige foredrag og kurser rundtomkring i landet har gjort det helt tydeligt for mig: Mange af os har effektiviseret og digitaliseret vores pauser til noget, der nærmest ikke længere kvalificerer til at kunne kaldes en pause. Selv bittesmå potentielle, analoge åndehuller bliver til arbejde – eller private gøremål: Du tjekker telefonen, mens du står i kø ved printeren eller bare keder dig et par sekunder i et møde. Vi tænker det som en pause, fordi det ikke er ’rigtigt’ arbejde. Men en hjernepause er det ikke at håndtere Aula, e-Boks eller forsvundne pakker fra mobilen. Tværtimod er det ofte en pseudopause.
Udfordringen med pseudopauserne er, at de ikke på samme måde som ægte hjernepauser genoplader din – i øvrigt
begrænsede kognitive – kapacitet. Og dermed drænes de mentale batterier yderligere af pausen i stedet for at genoplade, hvilket har en negativ effekt på såvel trivsel som arbejdets kvalitet.
Brug for en pausepositiv kultur
Fra et ledelsesperspektiv er hjernepausen særdeles interessant, fordi den gør mennesker mere kreative og produktive, øger trivslen og forebygger udbrændthed. En pausepositiv arbejdspladskultur kan altså være første skridt mod mere bæredygtig ledelse.
Eller du kan vente med at holde hjernepause, til du bliver gammel?
Artiklen er baseret på bogen Pause Power. Hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser af Pia Hauge.
Er ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter til bl.a. bogen Pause Power. Hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser, som anviser måder et holde ægte hjernepauser på. Hun er tidligere chefrådgiver i DR og arbejder i dag som selvstændig konsulent for organisationer som Novo Nordisk, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og en lang række regioner og kommuner.