Den britiske forsker Christopher Hood, som selv døbte den nye måde at forvalte den offentlige sektor på New Public Management har udgivet en opsigtsvækkende forskningsrapport, der viser, at de offentlige ydelser hverken blev bedre eller billigere med New Public Management.Af journalist Laura Engstrøm // mail@lauraengstrom.dk • Foto: Panthermedia
1. Hvorfor blev New Public Management så populært i begyndelsen af 1990’erne?
– Det er der talrige grunde til. Det var noget, politikerne helt fra premierminister John Major med sit Citizen’s Charter i 1991 til Tony Blair og Gordon Brown med deres målrettede politik på området talte for. De ville have en mere kundefokuseret tilgang til de mest fremtrædende offentlige tjenester som uddannelse og sundhed, fordi de mente, det ville appellere til marginalvælgerne. Dertil kom, at lederne i det offentlige ville væk fra den situation, de havde befundet sig i længe, hvor de på den ene side var underlagt politiske mål og på den anden side skulle kontrollere de offentlige budgetter. Ligegyldigt hvad de gjorde, var de dømt til at mislykkes.
2. I konkluderer i jeres rapport, at kvaliteten i de offentlige udbud ikke er blevet bedre med New Public Management til trods for øget konkurrence. Hvorfor ikke?
– Det er en forkert antagelse, at øget konkurrence på et område giver bedre kvalitet. Mange interessante undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. Derudover kan man ikke sammenligne konkurrence på det private område med konkurrence i det offentlige. I det private er der ikke ligefrem en tendens til at fokusere på klager fra ombudsmanden og retslige instanser. Og nogle af de områder, vi har kigget på, involverer statsmonopolet uanset hvem, der håndterer servicen. Det kan være bestemte velfærdsydelser, retslige forhold eller indvandring – områder, hvor der typisk kommer mange klager til ombudsmanden. I vores undersøgelse var vi interesserede i at se, om der var en sammenhæng mellem kvaliteten og den måde, offentlige servicer nu blev forvaltet på.
Vores undersøgelse viser, at de grundlæggende udfordringer, som New Public Management skulle løse, nemlig hvordan man balancerer regeringens mål og holder styr på driftsomkostninger, ikke er forsvundet.
Christopher Hood, ophavsmand til New Public Management
3. Har der været aspekter af New Public Management, der har fungeret?
– Vi er stødt på eksempler, hvor der er udført et godt stykke arbejde i forhold til de indikatorer, vi har kigget på. Men vi har ikke kunnet se nogen væsentlig forskel på driftsomkostningerne. Det har dog været forskellige områder og forskellige tidsperioder, vi har kigget på, så sammenligningsgrundlaget er ikke helt fair.
4. Hvis New Public Management ikke virker, hvad er så løsningen?
– ‘Ikke virker’ er en smule fordrejet. Vi ved jo ikke, hvordan det ville have været, hvis vi ikke havde haft New Public Management. Måske ville driftsomkostningerne være steget endnu mere? Vores undersøgelse viser, at de grundlæggende udfordringer, som New Public Management skulle løse, nemlig hvordan man balancerer regeringens mål og holder styr på driftsomkostninger, ikke er forsvundet. Det efterlader os dybest set med de samme grundlæggende spørgsmål til offentlig forvaltning, som oprindeligt fødte tankerne til New Public Management.
Fakta: Det konkluderer Hood og Dixon:
”Ligesom eskimoerne siges at have mange forskellige udtryk for sne, har vi brug for flere ord til at beskrive de kulturelle og tekniske varianter af den moderne lederkultur i det offentlige. Så det er ikke overraskende, at der har været adskillige forsøg på at erklære New Public Management for død. Men på trods heraf nægter udtrykket at lægge sig ned og bruges fortsat af praktikere og teoretikere” (vores oversættelse, red.).
”De rapporterede administrations-omkostninger steg faktisk markant – ikke mindre end 40 procent – på en periode over 30 år. Stigningen i omkostningerne skete på trods af en reduktion på omkring en tredjedel af offentligt ansatte over tre årtier” (vores oversættelse, red.).
Kilde: A Government that Worked Better and Cost Less? af Christopher Hood og Ruth Dixon (2015).
Fakta: Om New Public Management
New Public Management (NPM) er betegnelse for en række reform- og ændringstiltag, der understøtter organisationsændringer indefra. NPM bygger på to rationaler: Et rationale, der relaterer til organisation og ledelse, hvor forestillingen er, at man med fordel kan overføre principper, kendt og afprøvet i den private sektor til den offentlige sektor, ved at sætte større fokus på fx entreprenøragtig ledelse, strategisk ledelse og teamledelse samt mål- og rammestyring kombineret med indførelsen af nye økonomistyrings-, regnskabs- og budgetstyringssystemer. Og et andet rationale, der relaterer til økonomisk tænkning og ønsket om en liberalistisk markedsgørelse og effektivisering af den offentlige sektor gennem brugen af instrumenter som udlicitering, privatisering, frie forbrugsvalg, direkte kontrol, kontraktstyring og evaluering. NPM-tankegangen ses udtrykt i indførelsen af styringsredskabet BUM-modellen på det sociale område.