I både region og kommune siger ledere farvel til generationsledelse og goddag til individuel og situationsbestemt personaleledelse. Nøglen til velfungerende arbejdsfællesskaber er at have blik for livssituationer, mangfoldighed og ledelse med afsæt i gensidig tillid, er en sundhedsadministrativ leder og en teamleder i en børne- og ungeforvaltning enige om.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation
Illustration: Adobe Firefly
For mig handler personaleledelse om, at mennesker er forskellige og befinder sig forskellige steder i livet. Min opgave som leder er at få dem til at indgå i et arbejdsfællesskab og løse de opgaver, vi skal. Det gør jeg med person- og situationsbestemt ledelse.
Sådan siger Lone Winther, sundhedsadministrativ leder på Diagnostisk Afdeling på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Og hun ansætter både medarbejdere, som er i 20’erne og over 60 år gamle. I sine snart 25 år som leder har hun set medarbejdere skifte fokus – og job – ikke på grund af alder, generation eller begreber som boomer, millennial, X eller Z. Men fordi der skete forandringer omkring dem, som gav anledning til refleksion over tilværelsen og måske et ønske om at flytte sig et andet sted hen.
– Fx da vi fik talegenkendelse, forandrede lægesekretærernes opgave sig markant. Og så kom corona, der fik mange til at tænke over deres liv. De to forandringer skabte en udskiftning hos os. Jeg havde en medarbejder, som havde været her i 50 år, da hun valgte at stoppe, fortæller Lone Winther, som selv er 58 år gammel.
Har privatlivet med på arbejde
Selv har hun taget skridtet fra lægesekretær til leder og har arbejdet på forskellige hospitaler og i en kommune i løbet af sin karriere. I dag er hun leder for 36 medarbejdere fordelt på seks afdelinger og to matrikler i Frederikshavn og Hjørring. De fleste af hendes ansatte er sundhedsadministrative, men Lone Winther leder også en gruppe af telefonister, som betjener omstillingen og informationen på sygehuset i Hjørring, der er åben 24/7 365 dage om året.
Og hun erkender, at personaleledelse fylder rigtig meget i lederjobbet.
– Folk har deres privatliv med på arbejde, som jobbet skal passe ind, og samtidig har vi de rammer, vi har. Dem kan jeg ikke gøre så meget ved, så det kan af og til være udfordrende at få folk til at fungere i grupper og samtidig kunne favne den teknologiske udvikling med AI og forskellige hjælpeprogrammer, som vi endnu ikke rigtig helt ved, hvad gør ved os og vores arbejdsopgaver i fremtiden.
Mit fokus er at få grupperne til at fungere godt sammen i et arbejdsfællesskab. Og jeg har brug for selvkørende medarbejdere, som kan løse alle opgaver i et rul, fordi jeg udøver en del distanceledelse. Her kan forskellighed være en fordel, og derfor ansætter jeg både folk i 20’erne og nogle over 60.
Forskellighed er en fordel
Men oplever du, at unge og ældre medarbejdere skal ledes forskelligt, fordi de kommer fra forskellige generationer?
– Nej. Mit fokus er at få grupperne til at fungere godt sammen i et arbejdsfællesskab. Og jeg har brug for selvkørende medarbejdere, som kan løse alle opgaver i et rul, fordi jeg udøver en del distanceledelse. Her kan forskellighed være en fordel, og derfor ansætter jeg både folk i 20’erne og nogle over 60. Jeg ser på, hvilken profil de har, og om de kan indgå i gruppen. Mange har jo noget med i bagagen, man skal tage hensyn til, uanset alder – og ud over deres personlighed, erfaring og faglighed. Så jeg skal kende medarbejderne på individniveau for at kunne lede dem godt.
Betyder det, at du er med på at sige farvel til generationsledelse?
– Ja, jeg er helt med på at sige farvel til generationsledelse. Jeg har hørt flere oplæg om det og har hver gang tænkt, at det ikke helt gav mening for mig. Da jeg var ung, skiftede jeg også job tit – det gør jeg ikke mere. Fordi der sker ting, som hører livet til, men det betyder ikke, at der skal en anden ledelse til. Så jeg er glad for, at nogle siger det højt nu.
Fik personaleledelse ind ad bagdøren
For Sisi Ploug Pedersen er personaleledelse en opgave, som hun er vokset med. Hun har en baggrund som socialrådgiver, er teamleder for i alt 11 socialrådgivere og familieplejekonsulenter i to teams i Anbringelse og Hjemgivelsesteamet & Familieplejeteamet, Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune og desuden medlem af Ledersektionens bestyrelse i Dansk Socialrådgiverforening. Hun har været leder i kommunen i knap et år og kommer fra fire år som generalsekretær i en mindre NGO.
– Det var her, jeg fik personaleledelsen lidt ind ad bagdøren. Men da havde jeg i mit tidligere job som faglig koordinator indset, at man ikke kan skille det faglige og menneskelige ad. Så det er både komplekst, udfordrende og interessant at lede mennesker, og det har så stor betydning, hvordan du tilgår den enkelte medarbejder.
Ligesom Lone Winther ser Sisi Ploug Pedersen heller ikke et bogstav eller begreb for sig, når hun er i dialog med sine medarbejdere.
– Jeg ser, hvor de er i deres liv. Jeg har rådgivere fra 30-67 år – og en studentermedhjælper på 23. Så der er et kæmpe spænd, og selvfølgelig kan jeg godt mærke forskel på, hvordan og hvad de bruger mig til, men jeg tænker aldrig over, hvilken generation de er. Jeg møder dem i det, de er i – og med den drift, vi skal varetage, for øje.
For mig er det vigtigste at møde mine medarbejdere lige der, hvor de er. Være nysgerrig på, hvem de er, og prioritere at lære dem at kende og tage fat i dem, hvis jeg fornemmer, at der rumsterer noget.
Men selvfølgelig, anerkender Sisi Ploug Pedersen, har en ældre medarbejder, som måske endda har en anden baggrund, før hun blev socialrådgiver, et andet ståsted end en næsten nyuddannet.
– Men jeg kan ikke sige, at den ældre nødvendigvis er mere selvkørende. Det afhænger helt af den konkrete situation og sag. For uanset alder og erfaring kan du blive udfordret og rystet af en sag hos os, siger hun og tilføjer:
– Og derfor kan jeg godt lide at have både de relativt nyuddannede og dem, som har været i faget i mange år, i samme team. De udfordrer og forstyrrer hinanden på en god måde. Hvis de ligner hinanden for meget, kan der godt gå ’plejer’ i den. Men kombinationen giver noget godt, både fagligt og menneskeligt. Jeg har kontor over for dem på gangen og kan høre, hvordan de taler sammen og bruger hinanden. De unge har måske lært at tale med børnene på en ny måde, mens de ældre har en god erfaring at byde ind med i andre sammenhænge. Og nej, det er ikke overraskende, at der på tværs af generationer er noget at give hinanden.
Er du så også parat til at sige farvel til generationsledelse?
– Det kan være en god baggrundsviden at have, synes jeg. Jeg oplever også, når vi fx får praktikanter, at der kan være nogle issues om, hvordan man går klædt på en arbejdsplads, at man ikke sidder med sin telefon hele tiden, at man møder til tiden osv. Ting, som er helt naturlige for os, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, og de kodekser kender de unge ikke på samme måde. Det er noget, jeg taler med skolerne om.
Men når det er sagt, er det nogle andre værdier, Sisi Ploug Pedersen vægter i sin ledelse.
– For mig er det vigtigste at møde mine medarbejdere lige der, hvor de er. Være nysgerrig på, hvem de er, og prioritere at lære dem at kende og tage fat i dem, hvis jeg fornemmer, at der rumsterer noget. For uden tillid imellem os bliver det hele rigtig svært.