En af nøglerne til at lykkes med de forandringer, velfærdsreformerne lægger op til, er ved at styrke sammenhængskraften i organisationen, fordi den bidrager til at skabe fælles forståelse af værdier og retning, mener professor Lotte Bøgh Andersen, Aarhus Universitet.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
Foto: Marjun Danielsen/AU Foto
Næppe mange ledere med respekt for sig selv – eller deres medarbejdere – vil hævde, at det alene er deres fortjeneste, når noget lykkes i organisationen. Succes og resultater bygger altid på et vellykket samspil og samarbejde på tværs af hierarkier og grupper.
Men hvad der mere konkret skal til for at lykkes sammen, er et andet spørgsmål. Og stiller man det til Lotte Bøgh Andersen, professor i offentlig ledelse og medlem af ledelsen i Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet, fremhæver hun organisatorisk sammenhængskraft som en vigtig faktor for succes.
– Sammenhængskraft er ’det indre fælles’ i en organisation. Det bygger på en fælles forståelse af værdier og målsætning, som gør det muligt for alle at arbejde i en fælles retning om nogle konkrete, ydre, observerbare fysiske fænomener, fx velfærdsreformerne, som alle jo skal implementere, siger hun og fortsætter:
– Og her spiller den organisatoriske sammenhængskraft en vigtig rolle, fordi den netop er med til at sikre, at man samarbejder i en fælles retning. Jeg tænker tit på det som en skibsmetafor: Hvis der er mange små skibe, som sejler væk fra hinanden, er det svært at lykkes sammen. Men hvis ledere og medarbejdere derimod har en fælles forståelse af – på indersiden af hovedet så at sige – hvad der er ønskværdigt at opnå, hænger man bedre sammen, og så er det også nemmere at lykkes sammen.
Sammenhængskraften har dog ikke en værdi i sig selv, pointerer Lotte Bøgh Andersen. Målet med den er at skabe værdi via den fælles retning.
– Man kan godt hænge fint sammen uden at opnå noget, men så er det bare en hyggeklub. Meningen er at skabe værdi via et fælles formål, som man vel at mærke ikke behøver at være enig i, men som der skal være en fælles forståelse af, hvad er.
Når vi fx taler om en reform af beskæftigelsesområdet eller struktur og opgavefordelingen i sundhedsvæsnet, kræver det, understreger Lotte Bøgh Andersen, fælles læsning og oversættelse af teksten på de forskellige niveauer for at skabe denne fælles forståelse.
– Reformteksten og den politisk definerede målsætning med den skal jo omsættes til et samarbejde, hvor alle de små både sejler i samme retning.
Social kapital bygger bro
I en ny bog, Sammen om at lykkes. Styring, ledelse, motivation og sammenhængskraft i offentlige organisationer, som Lotte Bøgh Andersen er medforfatter til, foldes begrebet sammenhængskraft ud i kobling med begrebet social kapital. Hvorfor det?
– Fordi social kapital er det, som samler internt i fx en enhed, forklarer Lotte Bøgh Andersen.
– Social kapital kan også være brobyggende i forhold til at skabe horisontal sammenhængskraft på tværs af enheder og forbindende vertikalt på tværs af de forskellige hierarkiske niveauer. Det kobler sig fint til Ledelseskommissionens budskab om, at der skal være sammenhæng i ledelseskæden. Og de ledere og medarbejdere, vi har interviewet til bogen, nævner selv begrebet og har spændende oplevelser af, hvad der udgør sammenhængskraften i deres enhed.
Et kort øjebliks repetition: Social kapital består af tre nøglekomponenter – tillid, retfærdighed og samarbejde. Og i forlængelse af ’samarbejde’ taler Lotte Bøgh Andersen også om betydningen af faglig respekt som en komponent i social kapital.
– Hvis man ikke føler sig respekteret og anerkendt som en faglig person i en organisation, vil det være svært at lykkes i samarbejdet med andre og i at gå i en fælles retning.
Har man den forbindende, brobyggende sociale kapital og en dialog, som går fra top til bund og modsat, vil det understøtte implementeringsprocessen. Især dialogen begge veje er vigtig. Man skaber ikke fælles forståelse af værdier og målsætninger, hvis man ikke taler om det.
Reformer skaber forstyrrelse
Derfor er det, fremhæver hun, en ledelsesmæssig opgave at understøtte den sociale kapital både horisontalt og vertikalt, fordi den fremmer sammenhængskraften, som igen understøtter
arbejdet med at implementere reformen, som i parentes bemærket altid vil være en forstyrrelse, der skaber bølgeskvulp i organisationen.
– Hvor godt man lykkes, hænger også sammen med, hvad man i forvejen har med i den organisatoriske bagage. Man starter jo aldrig fra nul. Sammenhængskraft og social kapital er hele tiden i en dynamik, som påvirkes af det, der foregår. Men de kan med fordel tænkes ind som ledelsesmæssige fokuspunkter, fordi de leverer værktøjer til arbejdet med fx reformimplementering.
Og den enkleste måde at gå om bord i at styrke sammenhængskraften er ved at tale sammen, anbefaler Lotte Bøgh Andersen.
Professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Hun forsker i offentlig ledelse, bl.a. betydningen for motivation og at opnå mål, og hvordan ledelsestræning påvirker den udøvede ledelse. Forfatter til en lang række bøger og artikler om offentlig ledelse. Med i centerledelsen af Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, også Aarhus Universitet, og tidl. medlem af Ledelseskommissionen.
Ny bog: Sammen om at lykkes
Hvad skal der til for at skabe motivation og sammenhængskraft i en sektor præget af høje styringskrav og mange forventninger?
Det har Lotte Bøgh Andersen og hendes forskerkolleger Laura Bundgaard, Anne Bøllingtoft, Margit Malmmose og Jan Tønnesvang undersøgt i et stort forskningsprojekt, hvor nogle af resultaterne nu er samlet i bogen Sammen om at lykkes. Styring, ledelse, motivation og sammenhængskraft i offentlige organisationer.
Bogen bygger på interviews med 16 ledere og 22 medarbejdere samt spørgeskemabesvarelser fra 141 ledere og 2.298 medarbejdere inden for fire offentlige sektorer, og den går i dybden med styring, ledelse, motivation og sammenhængskraft i danske offentlige organisationer. Den udkommer på Djøf Forlag i oktober 2025.