What’s hot: Disruption

Hvad er det nu lige disruption er, og hvad stiller offentlige ledere op med det? Vi har bedt to eksperter om en forklaring. 

Af journalist Tine Sejbæk  //   tinesejbaek@gmail.com

Hvad har Netflix, Airbnb og Sundhedsplatformen til fælles? De er alle udtryk for disruption, som betyder forstyrrelse, sammenbrud, opløsning, brud, sprængning, splittelse …

– Disruption er, at man opfinder en helt ny måde at levere ydelser på, som nedbryder den vante orden, typisk via nye teknologier. Fx har Airbnb disruptet hotelbranchen og er blevet verdens største private overnatningstjeneste, siger professor i international business Torben Pedersen fra CBS.

Ikke meget disruption i det offentlig – endnu

Begrebet disruption blev lanceret af Clayton Christensen fra Harvard Business School for et par årtier siden, men er først nu ved at blive hvermandseje – i en grad, så statsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet et disruptionsråd.

– Det er nok i den offentlige sektor, at vi har set mindst disruption. Men også her er der begyndt at komme eksempler, fx støvsugerrobotter i hjemmeplejen og robotter, der laver fysioterapi på ældre. Det digitale tinglysningssystem og Sundhedsplatformen er andre eksempler på disruption i form af større it-systemer. Sundhedsplatformen har ikke ændret den behandling, patienterne får, men måden man opsamler information om patienterne og behandlingen på, bl.a. i håb om mindre fejlbehandling.

Disruption er, at man opfinder en helt ny måde at levere ydelser på, som nedbryder den vante orden, typisk via nye teknologier.
Torben Pedersen, professori international business, CBS

Hvad stiller offentlige ledere op med disruption?
– De skal helt klart forholde sig til det, fordi de kan øge kvaliteten af ydelserne og finde nye måder at løse opgaver på, via bl.a. it-systemer og digitale værktøjer. Og der er områder i den offentlige sektor, som private ganske enkelt vil overtage, hvis det offentlige ikke er oppe på beatet.

Er disruption godt eller dårligt?
– Begge dele, ligesom fx den teknologiske udvikling. Det kommer helt an på, hvordan man bruger det. Men disruption er kommet for at blive, så det handler om at bruge det på den rigtige måde til at skabe de bedste muligheder for flest mulige mennesker på.

– Kritikerne af disruption kan være de medarbejdere, som risikerer at blive disruptet væk, hvis it-systemerne overtager deres job. Sundhedsplatformen kan fx betyde, at der bliver mindre brug for lægesekretærer. Hjemmehjælperne kan også opleve deres arbejde overtaget af robotstøvsugere. Så kunststykket er, at disse medarbejdere skal lave noget mere kreativt på områder, hvor de er bedre end maskinerne, mener Torben Pedersen.

Pas på ’kejserens nye klæder’

Jonathan Løw er iværksætter og holder foredrag om disruption og innovation. En af hans pointer er, at disruption stammer fra det private erhvervsliv, og at virkeligheden i det offentlige er meget anderledes. Derfor bør det offentlige begynde et helt andet sted med disruption, end man gør i dag.
– Skær ned på det administrative helvede, som mange offentlig ansatte er underlagt. Tag et tillidsspring, lad dem lede og gøre en forskel. Lige nu er det ikke disruption, vi har brug for i det offentlige. Det er mod på Borgen og i kommunerne til at droppe angsten for at fejle og sætte de ansatte fri. Derudover skal vi have indført en entreprenant kultur, hvor de ansatte går fra at være forandringsparate til at blive forandringsskabende, mener Jonathan Løw.
– Når det er på plads, kan vi begynde at tale om, hvad disruption er, og hvordan eksempelvis de 15-20 største globale og potentielt disruptive teknologier kan bidrage til offentlig innovation og nytænkning. Men indtil vi er nået dertil, er et disruptionråd i bedste fald et signal om behovet for radikal forandring og i værste fald ’kejserens nye klæder’ – folk, der mener at vide noget om emnet uden at have arbejdet med det og erfaret det på egen krop.