I piskeregn vender køerne halen til regnen. Det samme gør medarbejdere, der mødes af kontrol og regler. Tillidsbaseret ledelse skaber derimod rum til at bruge fagligheden i indsatsen, lyder erfaringen fra tre kommuner. Men tilliden er ikke gratis.

Af Henrik Stanek//hs@stickelsberg.dk

Ældre får deres to bevilgede bade om ugen – uanset om vandet er varmt eller koldt – når man kontrollerer, hvad medarbejderne laver. Har man derimod tillid til medarbejdernes dømmekraft, bliver tiden brugt til det, den ældre har behov for. (mere…)

Stig Kjerulf er en af landets mest kendte erhvervspsykologer. Udover at være fast coach på Offentlig Ledelses Dilemma-serie, er han administrerende direktør og partner i Kjerulf & Partnere A/S. I Dilemma deler han ud af sine bedste råd til ledere, der føler sig ramt af det valgte dilemma, og giver mulighed for at reflektere over egen situation.

Dilemma: Dine medarbejdere ønsker mere frihed og tillid fra din side, men selvom de alle er dygtige, tør du ikke give slip på kontrollen. Du frygter konsekvenserne, hvis der bliver lavet fejl i din afdeling. Hvordan overvinder du dit behov for at kontrollere? (mere…)

Vend de mange irriterende afbrydelser i løbet af dagen til konstruktive og udviklende TouchPoints, hvor du skaber engagement og klarhed for dine medarbejdere. Det er budskabet i en ny bog med dansk medforfatter, som har vakt genklang i USA. (mere…)

I Södertälje Kommune i Sverige er det helt naturligt at skifte mellem at være chef og medarbejder, blandt andet via en chefaftale om, at man til hver en tid kan få sit tidligere job tilbage. Aftalen har skabt tryghed og fremmet den interne rekruttering. (mere…)

Et af Gilda Johanssons klare principper er at holde sig ajour med sit oprindelige fag, så hun til enhver tid kan forlade jobbet som socialdirektør i Södertälje Kommune, hvis indsatsen en dag ikke længere er det hele værd. (mere…)

Når succesfaktorer og mål ikke bliver opfyldt, er det ledelsens opgave at afdække, hvad der er galt. Ét af de mest udbredte værktøjer til at skabe overblik er strategikortlægning og brugen af strategi­kort. De afdækker tydeligt, hvordan organisationens succesfaktorer hænger sammen. (mere…)

Gennem balanced scorecard og back-casting får medarbejderne ved et bocenter i Aarhus Kommune overblik over organisationens vilkår og forstår derfor bedre egne og ledernes funktioner. (mere…)

Man kan ikke på forhånd definere frivillighed eller stille målfaste krav op for de frivilliges arbejde. Gør offentlige ledere det, risikerer de at kvæle selve frivillighedens væsen, mener forsker. (mere…)

For områdeleder Jørgen Groht er frivillige ikke kun et spørgsmål om at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive gjort, men om at tilføre mere til flere. Han så gerne frivillige flettet ind over alt i organisationen.

Af freelancejournalist Helle Jung//hellejung@mail.dk

Det specialiserede dagområde i Randers Kommune begyndte for et års tid siden at annoncere efter frivillige, bl.a. ud fra en forståelsesramme, som områdeleder Jørgen Groht og den øvrige ledelse har udviklet sammen med medarbejderne.

– Den betyder, at der er tale om forpligtelse, så snart den enkelte frivillige har indgået en aftale med os. Og at det er os, der i samarbejde med den frivillige definerer rammerne for samarbejdet. Så frivilligheden gælder kun, indtil vedkommende har sagt ja, for så er der allerede skabt en forventning og dermed en forpligtelse, fastslår han.

Forpligtelserne er nedskrevet i nogle retningslinjer, der sammen med definitionen og politikken for frivilligt arbejde skal hjælpe både frivillige, ledelse og medarbejdere til at navigere i det nye land, inddragelse af frivillige stadig er.

– Vi har ikke en anden frivillig stående klar til at overtage, hvis en vælger at forlade en opgave. Så vi er nødt til at kunne regne med vedkommende. Netop kontinuiteten er en af de største udfordringer i samarbejdet med frivillige. Vi skal hele tiden tænke i, hvordan vi opretholder og udvider deres funktioner, siger Jørgen Groht, som i princippet kan bruge frivillige overalt i organisationen.

Pt. er 17 frivillige tilknyttet ad hoc som praktiske hjælpere ved særarrangementer, mens andre deltager i friluftsliv på udflugter, sport, spil, musikalske aktiviteter, indkøb m.m.

Frivillige har ikke kostet jobs

Brugen af frivillige har endnu ikke kostet stillinger på området.

– Men vi har jo fået skåret i budgetterne og dermed også i antallet af medarbejdere, så selvfølgelig udfører de frivillige funktioner, som er med til at bære den samlede serviceramme i en positiv retning. Det står også direkte i vores politik, at frivillige medvirker til at opretholde et vist serviceniveau. Og det er ind imellem blevet tolket som temmelig kontroversielt, siger områdelederen.

Nogle frivillige har undervejs alligevel ikke kunnet se sig selv som en af del det specialiserede dagområde. Det har de allerede konstateret, da de blev introduceret til, hvordan f.eks. svært handicappede skal hjælpes med de mest basale behov. I andre tilfælde har de lokale ledere måttet erkende, at de frivillige ikke har kunnet leve op til forventningerne. Men forinden har man forsøgt at korrigere i forsøget på at fastholde den frivillige.

– Reaktionerne blandt de frivillige er meget forskellige, når vi præsenterer dem for retningslinjerne. Nogle siger straks, at det så slet ikke er frivilligt mere, når man ikke selv må bestemme alt, mens andre oplever det, som at vi tager det frivillige arbejde meget alvorligt. Men vi arbejder med borgere, der ofte ikke selv kan drage omsorg for egne behov eller sætte grænser, så det er ikke meget i vores ydelser, der er tilfældigt, siger han.

Udfordringen for de professionelle er til gengæld ikke at være nøjeregnende med de frivilliges faglige ballast og uddannelsesbaggrund, men lægge vægten på det personlige match mellem de indskrevne og den frivillige.

– Det er meget bekræftende at iagttage, hvor stort udbytte parterne har af hinanden, så vi skal sørge for at give plads til de medmenneskelige relationer, der opstår, siger Jørgen Groht.

Boks: Fra biler til handicappede

Jørgen Groht, 54 år, oprindelig automekaniker, siden uddannet socialpædagog. Ansat indenfor socialpsykiatrien ved Århus Amt, leder samme sted fra 1989. Siden 2007 områdeleder for det specialiserede dagområde i Randers Kommune med 130 medarbejdere ansat i dagtilbud til voksne med varige fysiske og psykiske funk­tionsnedsættelser, en speciale­skole, hjerneskadeundervisning og specialrevalidering.

Fakta: DET FRIVILLIGE DANMARK

• 35 pct. af befolkningen udfører i løbet af et år frivilligt arbejde.
• Danskerne bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på frivilligt arbejde.
• Frivilligt arbejde sker langt overvejende i en frivillig forening eller selvejende institution, mens en mindre del foregår i den offentlige sektor.
• De dominerende områder er idræt (11 pct. af befolkningen), bolig- og lokalsamfund (6 pct.) og social- og sundhedsområdet (6 pct.).
• Størstedelen af aktiviteten er drift af de frivillige organisationer, fx bestyrelser, praktisk arbejde og fremskaffelse af midler.
• En typisk frivillig er træner i en fodboldklub, spejderfører, bestyrelsesformand i grundejerforeningen eller besøgsven.

Kilde: ’Frivilligt arbejde – den frivillige indsats i Danmark’, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Fakta: SPILLEREGLER FOR SAMARBEJDE

En række frivillige sociale organisationer har sammen med en række faglige organisationer, bl.a. Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne og HK/kommunal, udformet et forslag til en rammeaftale for samarbejdet mellem frivillige og professionelle. Formålet er at styrke den fælles indsats og at give institutionerne værktøjer til samarbejdet på den enkelte arbejdsplads gennem lokale aftaler. Det er samtidig et bidrag til udmøntningen af den civilsamfundsstrategi, Socialministeriet har sat i gang.

Læs mere i pjecen ’Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle’ på frivilligtforum.dk

Høje idealer, svage signaler, onde problemer  og begrænsede horisonter er vilkår i  regeringens ledelsesreform, der bygger  på en række ideelle forudsætninger, som  ikke holder stik. (mere…)