Hvis kerneopgaven skal løses effektivt, skal metode og løsning tilpasses konteksten, kerneopgaven foregår i. For det, som fungerer fint ét sted, er ikke nødvendigvis lige så godt et andet. Den frihed arbejder Kalundborg Kommune med i en ny ledelses- og styringsmodel.
Af Jan Lysgaard Thomsen, Rasmus Thy Grøn og Jan Bartram
Ledere i offentlige institutioner kan opleve, at pladsen til ledelse er trang. Det kan bl.a. skyldes, at de er blevet begrænset af centralt formulerede ”one-size-fits-all”-løsninger, hvor samme kontrolinstrumenter er blevet indført på tværs af institutionerne – måske fordi der oprindeligt har været ét problem et bestemt sted, som skulle løses.
Det har medført utryghed og frygt for et skred i compliance. Og i de lange skygger fra New Public Management-æraen har man derfor haft brug for at få styr på tropperne. Det har betydet, at kontrolknapperne har fået et ekstra nøk. Nogle vil kalde det for en tendens til overstyring, der også har været med til at fjerne fokus på ledelse af selve kerneopgaven.
Nogle enheder havde og vil fortsat have brug for en stram styring og ønsker det også selv, mens andre har brug for mere frihed for at kunne udfolde sig, påtage sig et større ansvar og skabe større værdi.
Skal skabe trygge rammer for lederne
Men pendulet svinger nu flere steder i den offentlige sektor mod større åbenhed og decentralisering i styringsmekanismerne. Kommunernes budgetsikkerhed er mange steder så stor nu, at det baner vejen for at kunne reducere den processuelle styring. Det er også kommet Ledelseskommissionen for øje. Formand Allan Søgaard Larsen sagde således i december 2017 på DenOffentlige.dk, at ”der skal mindre styring til fordel for et større ledelsesrum i den offentlige sektor”.
For at kunne skabe bedre plads til ledelse og dermed større fokus på at udvikle kerneopgaven til gavn for borgere og virksomheder er det dog vigtig, at organisationen formår at skabe trygge rammer for lederne, når og hvis tøjlerne skal løsnes. De skal have mandatet oppefra til i samarbejde med medarbejderne at prioritere ressourcerne og at effektivisere, så kræfterne bruges på en måde, som skaber mest værdi for borgere og samfund.
Sætter strøm til nyt styringsgrundlag
I Kalundborg kommune har man indset behovet for disse ændringer og sætter derfor nu strøm til et nyt integreret ledelses- og styringsgrundlag. Målet er at skabe tydelige, fælles pejlemærker og større råderum til ledelsen i kommunens decentrale enheder.
Nogle enheder havde og vil fortsat have brug for en stram styring og ønsker det også selv, mens andre har brug for mere frihed for at kunne udfolde sig, påtage sig et større ansvar og skabe større værdi.
Med til historien hører, at Kalundborg kommune er en af de første i landet til at udvikle dette integrerede ledelses- og styringsgrundlag med afsæt i Ny Syntese-modellen. Den indeholder fire overordnede strategiske fokusområder for kommunens ledelse og organisation. De bliver pejlemærker for den måde, de enkelte enheder sætter retning, prioriterer deres ressourcer og udøver ledelse på.
Læs artiklen i Offentlig Ledelse om Ny Syntese-modellen her.
Sjovere at være medarbejder
Det bliver ikke mindre kompleks end tidligere, men der er forhåbentligt skabt en tydeligere fælles retning for det lange træk for kommunens mange enheder, som også gør det sjovere at være medarbejder. Samtidig har det været et selvstændigt mål, at man blandt andet ved at afbureaukratisere “Kalundborg-reglerne” skaber mere rum for ledelse, bedre plads til at udvikle kerneopgaven og til at samskabe med borgere, foreninger og virksomheder.
Opgaven for kommunen bliver at finde den rette balance mellem over- og understyring. Det kræver i første omgang en klar forventningsafstemning mellem kommunens direktion, stabene og de decentrale enheder. Det nye ledelses- og styringsgrundlag er ét af redskaberne til at lykkes med det.
Går i dialog med institutionerne
For at finde den rette balance gik kommunens direktion i starten af 2018 i dialog med alle ledere og teamledere på de enkelte fagområder. Formålet er at kalibrere behovet for på den ene side i højere grad at understøtte ledelse, innovation og samskabelse. Og på den anden side at fastholde fokus på den nødvendige styring og opfølgning på mål.
Dertil kommer, at kommunen også skal sikre data tilbage til politikerne, så der er transparens i ressourceudnyttelsen, og så politikerne får de rette informationer at beslutte ud fra. Det skal også ske ved, at de decentrale enheder fortsat tager det uddelegerede ansvar på sig og selv formår at gøre opmærksom på, hvis der eksempelvis er budgetafvigelser, eller hvis man ikke efterlever de strategiske fokusområder.
Til efteråret bliver der fulgt op på effekterne af den nye integrerede ledelses- og styringsmodel. Målet er, at den skal være løftestang for kommunens vision om at være et godt sted at bo og leve, drive virksomhed og arbejde.
Jan Lysgaard Thomsen er kommunaldirektør i Kalundborg Kommune. Rasmus Thy Grøn og Jan Bartram er chefkonsulenter i virksomheden LEAD – enter next level, som står bag Ny Syntese-modellen.