”Dialog og medinddragelse kan overvinde betænkeligheden ved nye projekter”

Leder i den varme stol: Helle Keblovszki, afdelingsleder i Dagpenge & Kontanthjælp, Jobcenter Aarhus, Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

Redigeret af Tina Juul Rasmussen //  tina@juul-kommunikation.com • Foto: Torben Nielsen

Hvad fylder mest på dit skrivebord lige nu?

– Faktisk flere interessante opgaver: En af dem er at tilrettelægge og implementere selvbookning for jobparate kontanthjælpsmodtagere, som går i luften om kort tid. Borgerne kan nu selv booke en samtale hos deres jobkonsulent på et tidspunkt, der passer dem – ligesom hos tandlægen og frisøren – i stedet for at få en indkaldelse fra os i deres digitale postkasse. Dermed får borgeren selv ansvaret for at få booket en tid mindst en gang hver tredje måned. Hvis de ikke gør det, kan det gå ud over deres ydelse.

– Som leder har jeg ansvaret for ledelse, styring og kommunikation i projektet – få det organiseret ind i afdelingen: ’Det er det her, vi skal’, drøfte det med og involvere medarbejderne i, hvordan vi gør det bedst, sørge for løbende opfølgning, løse udfordringer undervejs også af it-mæssig karakter osv. En vigtig del har været at finde en medarbejder, som skal have det fulde overblik over alles kalendere, så der altid er ledige tider til borgerne.

– Jeg har også skullet tackle vores betænkelighed ved projektet undervejs – tvivlen om, hvorvidt borgerne får booket samtaler, som de skal. Men hvis du som udgangspunkt synes, at dialog og medinddragelse er vigtig, og medarbejderne oplever, at du lytter til dem og tager deres input og erfaringer med i dine beslutninger, overvinder du også betænkeligheden.

Jeg er meget klar i min kommunikation og opfordrer altid til, at medarbejderne kommer og siger til mig, hvis de er utilfredse med noget. Det gør de så også!

Hvad fylder allermest i dit arbejdsliv som leder lige nu?

– Det er et af de projekter, vi har gang i: Projekt Langtidsledige ta’r teten. Et interessant eksperiment og projekt, der netop via EU’s URBACT-program er blevet udnævnt til at være europæisk best practice. Det er vi meget stolte af.

– Projektet er det første af sin art og afprøver, hvad der sker, når langtidsledige får større indflydelse på og ansvaret for de penge, de får bevilget til en indsats/aktivitet, der kan bringe dem tilbage til selvforsørgelse – bevillinger på op til 50.000 kr., som sættes ind på en ’borgerkonto’, som borgeren selv har ansvaret for at styre.

– Jeg er projektleder og har stået for at implementere og involvere medarbejderne i det samt koordinere med vores eksterne samarbejdspartnere, Socialt Udviklingscenter og Velux Fonden, der støtter projektet. Der har været mange bump undervejs, fordi det er noget helt nyt, så jeg har skullet tænke meget innovativt og kreativt inden for lovgivningens rammer. Her er mine mange års erfaring som leder i kommunen kommet mig til gode.

– Derudover har jeg fokus på en fælles og koordineret virksomhedsrettet indsats for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Formålet er at få flere i job, også i småjob på færre timer eller kortere varighed, fx vikariater.

Hvis nogen spurgte dig, hvordan du leder, hvad ville du så svare?

– Jeg er en meget synlig, nærværende og tilgængelig leder. Jeg har altid en åben dør, og jeg går en runde i afdelingen hver morgen, hvor jeg får klaret mange små og store opgaver med medarbejderne – fra svar på konkrete, faglige spørgsmål til personaleledelse. Jeg lytter meget og er innovativ – opfanger ofte ting, som jeg tager med i mine overvejelser, før jeg træffer en beslutning. Jeg er også meget klar i min kommunikation og opfordrer altid til, at medarbejderne kommer og siger til mig, hvis de er utilfredse med noget. Det gør de så også!

Hvis vi spurgte nogle af dine medarbejdere, hvordan du leder, hvad tror du så, at de ville svare?

– I min daglige dialog med dem og i MUS-samtalerne får jeg ofte at vide, at de synes, jeg er en god chef. De nævner bl.a. min synlighed og ordentlighed. Vi har også netop haft Social Kapital-måling, hvor jeg fik en høj score på at bidrage til at løse konkrete problemer i hverdagen, tage hensyn til deres behov og synspunkter, når der skal træffes beslutninger, udvise stor forståelse for det arbejde, de udfører, og for, at vores samarbejde er præget af gensidig respekt og anerkendelse. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for.